torsdag den 21. maj 2015

Socrative in my Classroom


Det her Socrative kommer jeg altså til at arbejde mere med.

Socrative in my Classroom

Tanken er, at eleverne kan bruge det som værktøj til meningsforhandling, i relation til det kommende arbejde, set ud fra princippet om Praksisfællesskaber (Wenger 2014).

Med udgangspunkt i Socrative, håber jeg at vi også kan få et godt grin og en positiv indgangsvinkel til undervisningsmaterialet.

Jeg kan samtidig ”måle" elevernes faglige niveau, uden de føler sig kigget over skulderen, netop fordi testen kommer som et positivt og sjovt indlæg, der bruges til meningsudveksling og læring.

lørdag den 16. maj 2015

SAMR modellen i flere versioner

Studsede under læsning i bogen Flipped Learning (Hachmann & Holmboe, 2014, 24), over SAMR modellens opbygning (af Dr. Ruben R. Puentedura).
Fandt derfor Hannes version frem fra BB, uge 6, slide 18 frem, og fik bekræftet, at de to modeller vender modsat af hinanden. Se nedenfor

Fra bogen Flipped Learning:


Fra Hannes Slide:


I bogen Flipped Learning forklares det at "Læreren bør tilstræbe det højeste trin, når teknologien inddrages." (Hachmann & Holmboe, 2014, 24)

Her Hannes noter til modellen:
Substitution:
Fx vi læser e-bøger på ipaden og vi skriver opgaver i Word.
Augmentation:
Fx noter i dokumenter, forskellige editeringsmuligheder og
copy/pasting. Upload af billeder fra mobilen.
Modificering:
Fx  studerendes design af multimodale produkter og  brugen af kommunikative platforme som grundlag for deres samarbejde bevirker at undervisningen planlægges anderledes end før. Jf. Marlenes
undervisningsforløb.
Redefinering:
Fx QR-koder der placeres i autentiske læringsmiljøer uden for uddannelsesinstitutioner eller virtuelle verdener der ophæver tid, rum, kommunikationskonventioner. Blogs, wikier kan også være forandringsteknologier. Projekt ”Skønsted kommune” i et virtuelt univers, som f.eks. Second Life, hvor de studerende agerer i forskellige roller.

TPACK i model Hanne

Fik lige lyst til at tilføje dette udklip fra Hannes dias i BB uge 6, slide 17. Grunden er, at den er forklarende i sig selv og giver et godt billede at indhold og tanker ved brug af TPACK modellen, som jeg tænker skal være en del af min skriftlige aflevering.


tirsdag den 12. maj 2015

Første oplæg til første vejledning - Flipped Learning

Emne
Flipped Learning

Indhold
Brug af videoer (digitale medier), i kombination med undervisningen.

Metode
Drage nytte af egne erfaringer, med brug af videoer i undervisningen, empiri fra Elyk Rapporten: E-Lærings-Didaktik, bogen Flipped Learning samt bogen WEB 2.0. (Skole 2.0?)
Jeg vil tage udgangspunkt i Wengers praksisfællesskaber og Wenger og Lave´ situeret læring.
Foruden henvisninger til litteraturen bliver der taget udgangspunkt og analysteret ud fra SAMR og TPACK modellerne.
Jeg vil også kigge på muligheden for at drage de fire læreplansfunktioner ind (Elyk rapporten 2012:53).

torsdag den 7. maj 2015

Brug af film i undervisningen

De første tanker og forsøg med film i undervisningen.

I forbindelse med undervisningen i Gevind, har det vist sig, at emnet for en del er svært at forstå og netop den elevgruppe som jeg har lige nu, har rigtig svært ved at overskue opgaverne. De synes ikke at det faglige giver mening og kan ikke se sig ud af opgaverne. For at hjælpe dem, har jeg lavet nogle små instruktions film, som beskriver hvordan man tegner Gevind i tegneprogrammet AutoCAD.

Oplevelsen er, at eleverne bruger filmene. Nogle af dem afspiller filmen på den ene skærm, mens de selv udfører samme opgave på den anden skærm. De kigger også med ved hinanden og debatterer mulighederne og det indhold, som filmene viser og fortæller om.

Der er positive tilbagemeldinger på filmene, både hvad angår indhold, tale og måden den er udformet på. Jeg har selv idéer til at lægge billeder ind, f.eks. af et bor og et gevindskær, så de får en visualisering af, hvad det er jeg snakker om, når jeg f.eks. siger at "man tager boret og borer hullet i materialet, før man...".

Mit mål er, at vores elever på sigt kan finde små instruktions film, indenfor de forskellige emner, som de kan bruge til repetition og en dybere instruktion af det faglige stof, eller opsamling efter sygdom mm. For de dygtige elever vil filmene kunne bruges som supplement, således, at de kan få en kortere instruktion og derefter bruge filmene som undervisningsmateriale, mens de mindre dygtige elever får en mere uddybende undervisning og derefter benytter filmene som supplement.

Lige nu ligger filmene i fronter, sammen med opgaverne, så de er nemme at tilgå, samtidig med at eleverne henter opgaverne. På sigt vil jeg arbejde på at lave ark med QR koder, opdelt på fagemner og som kan hænge i klassen. Ulempen ved QR koder er at de så ikke får filmen op på den store skærm, men i stedet på telefonen, så en kombination mellem de to placeringer vil være optimal.

Den største udfordring lige nu, er at få lavet filmene så korte og præcise som muligt, uden at miste indhold og forståelse.



tirsdag den 14. april 2015

Flipped Learning

Flickr og link

Opsætning af Links til billeder
From flickr.com By ... 
Eller Brug pilen til "Del" og kopier linket herfra.
Brug evt. Colourbox (koster penge) eller Wikimedia.